Anders Lund
Anders Lund har i mange år underholdt med tankelæsning over hele landet i snart sagt enhver tænkelig sammenhæng.
Anders Lund har bl.a. optrådt ved konferencer, kundemøder, receptioner, julefrokoster, sommerfester, jubilæer, generalforsamlinger, medlemsmøder, medlemsaftner, fællestimer, barnedåb, konfirmationer, bryllupper og runde fødselsdage.
Anders Lund er fleksibel. Han har prøvet lidt af hvert, og han kan derfor også skræddersy sin optræden, så den passer til lige præcis det arrangement, du skal holde.
Showtyper:
Det store show: Er et 30-40 minutter show, hvor han i samspil med en række frivillige fra publikum, underholder en hel sal på en gang. Det egner sig til de fleste begivenheder, hvor mange mennesker er samlet på et sted.
Close-up showet: Her kommer han hen til hver enkelt bord/gruppe og giver et 10-15 minutter show, helt tæt på. Det egner sig til arrangementer, hvor et traditionelt fællesindslag ikke passer ind, f.eks. en reception eller et cocktailparty.
Fleksible muligheder: De to shows kan i mange situationer med fordel kombineres. Men uanset hvilken løsning du vælger, så kan det garanteres, at publikum altid får en både intens og medrivende oplevelse.
Hvad handler Anders Lunds show typisk om?
Kort sagt: Vores fortid, nutid og fremtid! Anders afslører navne og begivenheder fra tilskuernes fortid. Påvirker deres valg og handlinger i nutiden. Og forudsiger deres fremtidige tanker, før de overhovedet har tænkt dem.
Kan man virkelig læse tanker?
Ja, det er det store spørgsmål: Findes der en sjette sans, eller er det de fem andre sanser, der forfører os til at tro det? For at få svaret på det spørgsmål, bliver man nødt til at se Anders Lunds show!
Kan alle få læst deres tanker?
Nej, det er som med hypnose, det er kun de tilskuere, der selv spiller med på idéen, Anders Lund kan modtage den nødvendige feedback fra.
Hvordan vælger Anders Lund de medvirkende i showet?
Anders vælger dem, der reagere positivt på hans person. Gensidig sympati skaber altid et godt samspil på scenen.
Kan Anders Lund fejle?
Selvfølgelig! Når Anders gerne vil skabe et drama, der får tilskuerne ud på kanten af stolen, bliver Anders Lund nødt til indimellem at tage nogle chancer.