Jesper Grønkjærs Onemanshow
Med over 200 forestillinger årligt er tryllekunstner Jesper Grønkjær en meget erfaren entertainer, der leverer et professionelt show, fyldt med humor og magi.
I 25 år har Jesper optrådt rundt i hele verden. Fra de største scener i Las Vegas, til de mindste sivhytter i junglen – det skulle gerne være Jeres garanti for en entertainer der kan ramme sit publikum.
Jespers styrke er, at han kan skræddersy et show der henvender sig til voksne, når der skal leveres kæk underholdning til firmafest, julefrokost, messer eller måske et kursus – samtidig med, han er en af landets bedste familieunderholdere, når målgruppen er skoler, daginstitutioner, sommerfester, biblioteker, foreninger, feriecentre, sommerland, private fester m.m.
Stand-up magic
Jesper Grønkjærs onemanshow er voksenunderholdning med humor. Det er gags, trylleri, historier, skøre indslag, vanvittige numre, hvor publikum inddrages – alt sammen serveret i højt tempo.
Oplev et show, der kombinerer crazy magi og ægte forundring, når det mixes sammen til begrebet stand-up magic.
På en sjov og positiv facon er publikum en del af underholdningen, når f.eks. den kvindelige fødselar får tryllet sin bh af, eller direktøren bliver savet over.
Jesper Grønkjær trækker først og fremmest på sin erfaring fra livet som professionel tryllekunstner, men også fra flere teaterroller, medvirken i revy og kabaret, konferencier-jobs m.m.
Close-up magic
Oplev ægte fingerfærdigheder lige foran næsen på publikum. Tryllekunstner Jesper Grønkjær går rundt ved bordene eller står i baren og lader små ”mirakler” ske få centimeter fra tilskuernes øjne. Det er korttricks, mønter der forsvinder, cigaretter der svæver, gafler der bøjes osv.
Publikum er HELT tæt på kunstneren og ser, at dette ikke er TV-manipulation, men magi der begynder lige præcis dér, hvor fornuften og logikken hører op.
Det hele udføres i både sjov og imponerende stil, så tilskuerne skiftevis skriger af grin og måbende forbløffes.