Joachim Solberg
– et verdensnavn inden for tryllekunstnerverden
Joachim Solberg evner at få et lokale i svingninger, og uanset om det er til firmafesten, kick-off møde, salgsmøde, messe, fødselsdagsfest, jubilæum, event, bryllupsfest, reception, barnedåb eller bare et show, så kan man placere Joachim Solberg i lokalet. Hans meget store erfaring fra Danmark, Las Vegas, Japan, Rusland, Storbritannien, Tjekkiet, Sverige, Finland, Norge, Island, Grønland, Bulgarien, Østrig, Schweiz, Italien, Israel, Spanien, Tyrkiet og mange andre steder, har gjort ham til et eftertragtet navn. Joachim Solberg optræder på dansk eller engelsk.
Showtyper:
Stand-up trylleri er et rigtig godt grin, samtidig med at man bliver snydt, stor underholdningsværdi i 30 minutter. Publikum kan blive involveret i showet. Kræver meget lidt plads. Showet kan tilpasses med firmaprodukter m.m.
Close-up magi foregår helt tæt på. Her kan man komme helt tæt på Joachim Solbergs hænder og stadig ikke forstå, hvad der sker. Et stærk oplevelse, hvor smilet også kommer frem hos tilskuerne. Close-up magien bliver typisk benyttet til enten en lille gruppe rundt om et bord (10-15 personer), receptionen, hvor gæster står op med et glas, og der skal foregå en aktivitet, som ikke skal forstyrre hele selskabet. Man kan benytte det som kunde-icebreaker evt. på en messe, kundemiddag eller ved et salgsmøde. Under kaffen ved en middag eller i en kaffepause ved en event. Der er mange muligheder.
Joachim Solberg optræder også sammen med skuespiller Peter Larsen (kendt som fru Erna Iversen, tjener Frandsen m.m.), der er med som tryllekunstnerens assistent Nellie Nissen. Nok et af de morsomste trylleshows, hvor publikum med garanti får en meget sjov og mystisk aften. Showet er på 45 minutter. Er velegnet til stort set alle former for omgivelser.
Joachim Solberg er den ene halvdel af Deutsch & Solberg, der laver kæmpe Comedy Magic Shows som er et meget stort set-up.