Søg

Niels Enersen

Danmarks eneste uægte tryllepræst

Tryllekunstner Niels Enersen opfører en professionel og personlig bryllupsceremoni for brudeparret og gæsterne. Det er en uforglemmelig oplevelse at blive ”viet” ved bryllup, kobberbryllup, sølvbryllup eller til temafesten.

Selv om det ser sådan ud, er Niels Enersen ikke præst. Han er heller ikke giftefoged og kan derfor ikke vie folk rigtigt.

Det er selvfølgelig ikke noget problem, hvis Niels er booket til en højtidelighed, hvor parret allerede er gift.

Formålet med hele setuppet er, at ”præsten” kommer til jer, og I får et anderledes og helt uforglemmelig bryllup. I kan få det, som I vil have det.

Der er ligeledes ingen begrænsninger for, hvor I kan blive ”viet”. Det kan være derhjemme, i skoven, i selskabslokalet eller på slottet. Niels Enersen kan udføre bryllupsritualerne alle steder og i hele Danmark.

Magisk bryllup er en eksklusiv original ceremoni udviklet og opført af tryllekunstner Niels Enersen.

Det er også muligt at booke Niels Enersen til at trylle, mens I er hos fotografen, til receptionen eller til kaffen.

Oprindeligt var magisk bryllup tiltænkt brudepar, der blev borgerligt viet, men manglede de symbolske og romantiske traditioner. Det har dog vist sig, at ceremonien også kan bruges til andre bryllupsmærkedage. Den falske tryllepræst kan derfor også bookes til runde fødselsdage, konfirmationer eller nonfirmationer, der er mange muligheder. Man kan selv vælge, hvilke traditioner man vil have eller ikke have. Det er ren og skær underholdning. Der er ingen begrænsninger.

Derudover er det også et perfekt indslag til temafesten. Her er det måske mere stand-up med ægteskabelige klicher i fokus.

 

Close-up trylleri til reception eller festen

Med speciale i close-up trylleri kan Niels Enersen ud over magisk bryllup tilbyde førsteklasses underholdning ved jeres arrangement.

Det er trylleri, der foregår helt tæt på folk. Det er den stærkeste form for trylleri. Niels Enersen inddrager publikum på en måde, så ingen føler ubehag, og ingen bliver gjort til grin. Det bliver en god fælles oplevelse.

Niels Enersen er en varm og professionel tryllekunstner, der går lige i hjertet og tirrer forstanden hos alle.

 

Del på de Sociale Medier

Facebook
Twitter
LinkedIn
Interesseret i denne kunstner?

Så send en helt uforpligtende forespørgsel