Søg

Peter Jakobsen

træfsikker underholdning for voksne

Forført og snydt, så vandet driver. Det er et show, som især henvender sig til voksne, der fester.

Peters mange års erfaring gør, at han har en god professionel fornemmelse for at fange tonen og ramme stemning i et selskab. Han kan derved forme showet, således at det passer præcist til jeres fest. Det er nok svært at finde mere træfsikker underholdning, der fanger alle på tværs af alder og køn.

”Temaet for vores arrangement var toppræstationer, og det levede du til fulde op til. Vi giver gerne vores bedste anbefalinger til alle som ønsker underholdning med magi og humor.” – Carl Bro.

”Standup comedy af format kombineret med geniale tricks og fiksfakserier, eller var det omvendt? Stor applaus til Peter Jakobsen for dette forrygende og hamrende morsomme show. Og det var – som de siger i showbizzz – a tough act to follow.” – Brødrene Hartmann A/S.

”Dit trylleshow bliver svært at glemme! For slet ikke at tale om at overgå. De fleste er lidt skeptiske ved ordet ’tryllekunstner’, men din comedy-facon er en ny vinkel på det, som bringer nye aspekter, og det kan vi godt kan lide! Og så forstår du at kundetilpasse dit show. Hvilken revisor ville ikke blive begejstret over et show, hvor tilskuernes pengesedler bliver fordoblet??? Det var super! Tak for det.” – Deloitte.

”Tak for herlig, herlig underholdning mandag aften i Vedbæk. De, der sad tæt på troede at de kunne lure dig, men de erkendte bagefter at de var lige vidt….. Vi fik lutter positive tilbagemeldinger fra kollegerne, som jublede vildt over din optræden. Det var kanongodt!” ­– HK/Privat.

”Tak for rigtig god underholdning i fredags! Det var alletiders, både sjovt og fascinerende, og der er stadig stor undren og mange gæt på ’hvordan gør han det?’. For os var timingen helt perfekt, og du var i høj grad med til at give os en god aften, der vil blive husket meget længe.” – NCC.

 

Interaktiv underholdning, hvor publikum er med i showet.

”Når talen falder på denne dags underholdning vil begejstringen ingen ende tage. Det var sjovt, levende, tæt på og umuligt at gennemskue. Da du gik i gang, holdt logikken simpelthen op med at eksistere. Med din pragtfulde humor fangede du os alle lige fra første sekund, og da du takkede af, var vi alle fyldte med glæde og forundring over den mand, der formåede at snyde så mange så meget igen og igen og samtidig fik os til at grine højt af sin komik og af vores egen naivitet. Det var professionel underholdning i særklasse, som vi kun kan anbefale på det varmeste og håbe at mange flere må få glæde af.” – PBI Dansensor A/S.

”Der var nogle stykker, der var lidt negative over, at vi havde bestilt en tryllekunstner til at underholde os. Men der var ikke gået mange sekunder af dit show, før du fik vendt deres negative holdning. De overgav sig totalt. Se det er en evne, som jeg ved er meget svær, men som du besidder – dygtigt.” – ACNielsen-AIM.

”Dit show ramte lige i øjet, hvilket ikke altid er nogen selvfølgelighed, når man skal underholde gæster fra over 20 forskellige nationer. Super show!” – Sauer-Danfoss.

”Det var et show, som der vil blive talt meget og længe om i vores hus. Der var almen skepsis blandt kollegaerne over at skulle underholdes af en tryllekunstner. Men da du startede blev disse holdninger hurtigt gjort til skamme hver og én. Fra første sekund var alle fangede af dine fantastiske evner og forrygende humor. Din kombination af trylleri, banaliteter og komik er en klar topscorer, som vi kun kan anbefale andre.” – FIH.

”Det var et utroligt underholdende show, som du præsenterede ved vores firmafest. Vores receptionist Jette taler stadigvæk om dig, og ikke mindst om det ekstranummer du gav i baren bagefter, hvor du fik et kort med hendes navn til at sidde i loftet – det har rystet hende lidt.” – BDO ScanRevision.

”Fra du trådte ind i lokalet formåede du at fortrylle os med al verdens magi – samtidig fik vi rørt lattermusklerne, da dit trylleshow var en herlig kombination af professionel trylleri og en afsmittende humor. Specielt dine tricks med pølser og pølsebrød vakte opsigt blandt os alle.” –Steff-Houlberg.

”Det, der navnligt bør fremhæves, er den lethed og elegance, hvormed du ’snyder os’ – gentager nummeret – og igen hører man kun lyden af underkæber, der slår mod gulvet. Desuden fandt vi det imponerende, at du var i stand til at replicere lynhurtigt, direkte og stærkt humoristisk på de kommentarer, der kom fra gæsterne. Hvordan du kan tænke SÅ hurtigt, samtidig med at du skal have kørt et tryllenummer af, er fortsat en gåde for os; men din hemmelighed. Endnu en gang tak for dit engagement, din indlevelsesevne og din smittende humor – Det var bare underholdning i topklasse.” – Danish Hewlett-Packard Users Group.

 

Det er en unik og uforglemmelig oplevelse at få professionel underholdning til ens private fest!

Peter Jakobsens show er en solid blanding af stand-up, komik, gags og tricks.

I vil opleve stand-up underholdning hvor publikum på skift griner og måber, alt imens alle bliver forført og snydt, så vandet driver.

Sagt om Peter Jacobsens show:

”Tak for showet til vores bryllup i lørdags, det var en stor succes, og satte godt gang i en helt forrygende bryllupsfest. Du fik på en rigtig sjov måde rystet vores gæster sammen, og banede vejen for latter og godt humør. Vi ønskede os en bryllupsfest, hvor stivhed og ’etikette’ blev udskiftet med en løssluppen stemning. Dit indslag var med til at sætte scenen for resten af dagen.”– Asger og Jeanette efter deres bryllup.

”Jeg var én af gæsterne ved Anjas 30 års fødselsdag lørdag i Slagelse. Dit show var fuldkommen forrygende. Jeg græd næsten af grin, og kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har moret mig så fantastisk.” – Michael, en gæst fra Anjas fest

”Det var bare super, som min søn sagde: Det bedste ved min konfirmation efter kirken – var Peter. Mange hilsner og endnu engang tak for at du gjorde dagen særlig for min søn.” – Marianne Keller, mor.

”Her kommer så nogle af de bemærkninger, der kom umiddelbart efter du gik. Det bedste jeg nogen sinde har oplevet af den slags. Hvor var han dog stinkende charmerende. Usnobbet trylleri i særklasse, enorm professionel, elegant og raffineret sjov humor underholdning. Hvordan kunne det lade sig gøre så tæt på uden, at jeg opdagede noget. Jeg har altid syntes at trylleri var noget lort, men ham der Peter var bare toppen. Hvordan får man fat på ham – altså til at trylle. Jeg følte mig ikke en gang til grin da jeg blev udpeget. Han var bare go’ fordi han var helt menneskelig, naturlig og så sød ud, og så var det jo tricks man ellers ikke ser.” – Gitte efter hendes 40 års fødselsdagsfest.

 

Del på de Sociale Medier

Facebook
Twitter
LinkedIn
Interesseret i denne kunstner?

Så send en helt uforpligtende forespørgsel