Søg

Trylle Ole

Når du booker Trylle Ole, får du meget mere end blot en almindelig tryllekunstner. Du får en professionel børneentertainer med 15 års erfaring med underholdning for børn som fuldtidsbeskæftigelse.

I Trylle Oles show lægges der vægt på at få så mange grin frem som muligt. Det er et onemanshow med masser af situationskomik og publikumsdeltagelse. I showet bliver der også lavet forskellige dekorative ballonfigurer til de assisterende børn fra publikum.

Hvert år får Trylle Ole mange positive tilbagemeldinger fra glade og tilfredse arrangører. Trylle Ole får også mange genbookinger hvert år og kan med sindsro garantere kommende arrangører fuld valuta for pengene.

Vil du have kvalitetsunderholdning for børn, så er Trylle Ole et spændende alternativ.

Trylle Ole kan også bookes som en walk-around event til f.eks. åbent hus-arrangementer o.l., hvor han går rundt blandt gæsterne og laver ballondyr, tryller og spreder glæde og begejstring.

Referencer:

”Trylle Ole tryllede og børnene boblede af grin. Og de 38 børn fra Tommerup Børnehave sang højt, men ikke så højt som de lo, da Trylle Ole overtog scenen. Nej, hvor han kunne trylle og nej, hvor havde han børnene i sin hule hånd.” – Fyens Stiftstidende.

”Hej Ole! Du kunne ’trylle’ fange alle børn – hold da fast. At se, hvordan ungerne var fuldstændig fanget af dig, var imponerende. Vi har de skønneste billeder af ungerne! Derfor faldt min tanke på dig igen, da jeg nu står og skal afholde et arrangement for børn.” – Ryttergården, Svendborg.

”I den halve time Ole svingede tryllestaven, skortede det ikke på hverken klapsalver eller latter. Det meste af salen stod på tæer og strakte pegefingeren så højt i vejret som muligt, hver gang tryllekunstneren bad om en assistent til at hjælpe med at trylle.” – Nibe Nyt vedr. Farstrup Skole, Nibe.

”Tak for sidst – det var en rigtig god oplevelse at have dit besøg. Vi vil fortælle vidt og bredt om din optræden og din måde at håndtere og inddrage børnene. Det var bare helt unikt.” – Børnehuset Bjergby, Hjørring.

”Jeg synes du kommunikerede virkelig godt og var meget nærværende og opmærksom over for børnene. Du greb dem ved at overraske og være morsom på en meget uhøjtidelig og afvæbnende måde. Din optræden levede til fulde op til vore forventninger, eller mere end det. Jeg synes dit show var enkelt, overraskende, elegant og morsomt og meget charmerende udført. Alle børn og voksne morede sig og var imponerede. Dit show måtte gerne være lidt længere for min skyld, for jeg morede mig så godt. Jeg har anbefalet dig til flere andre biblioteker.” – Lise Sønderberg, Herlev børnebibliotek.

 

Del på de Sociale Medier

Facebook
Twitter
LinkedIn
Interesseret i denne kunstner?

Så send en helt uforpligtende forespørgsel