Søg

Tryllekunstneren Lasse K. blev lørdag d. 13. august, Danmarksmester i børnetrylleri. Det blev holdt af Magisk Cirkel Danmark i Egedal Centeret i Stenløse, og bestyrelsesmedlem Mikkel Falbe syntes, det gik godt.

– Det var helt fantastisk. Et supergodt arrangement og supergodt vejr, og vi havde dejligt fremmøde af publikum, siger Mikkel Falbe til Frederiksborg Amts Avis.

De fem tryllekunstnere på scenen blev bedømt af en jury bestående af fem trylledommere og to helt almindelige mennesker som lægdommere, og de kårede altså Lasse K. som årets vinder foran Den store Tryllenørd Søren Andersen og Henny Solskin. Derudover deltog Per Jørgensen og Einer Melling i konkurrencen.